|
18. oktober 2007 kl. 03.23- blev jeg far til en lille pige, Frida på 51cm. og 3040 gram.
- og hvilken glæde...- ja, det kan ikke beskrives i ord, det er klart noget man skal opleve på egen krop, og dem der har prøvet det, vil give mig ret!
Mette startede ellers med V'er mandag aften kl. 23.00 og jeg blev hjemme fra arbejde om tirsdagen. Ud på eftermiddagen var der stilstand i v'erne og det blev da heller ikke tirsdag.
Onsdag morgen var der 2-4 V'er i timen og Mette synes jeg skulle tage på arbejde i stedet for at gå derhjemme og lave ingenting - dog var mine tanker stadig derhjemme.
Hjemme igen tog v'erne til og knapt var fodbold-landskampen overstået før v'erne kom hver 4. minut og havde en længde på godt ét minut.
Kl. 22.48 ringede jeg til fødegangen, mens Mette for hvad-for-en-gang reagerede på en V ved at læne sig ind over køkkenbordet - AV! Vi fik grønt lys til at komme.
Kl. 23.55 var vi ankommet og fik tildelt fødestue 2. Mette havde åbnet sig 4cm. og snart kunne jeg se på Mette, at hver V gjorde mere og mere ondt som tiden gik. Der var ikke meget jeg kunne stille op mod smerterne, andet end at støtte op og forholde mig roligt.
Kl. 02.55 kom anden presse, hvor Mette havde oplevet den første på toilettet. Jordemoderen kom forbi og allerede ved 3. presse V kom et lille hoved til syne. Mette var bare for sej og jordemoren var også ret imponeret - hun kunne godt forstå jeg havde giftet mig med hende!
Kl. 03.23 pressede Mette for 6. gang og ud "fløj" en lille pige. En stolt far holdt hende da ud tog sin første mundfuld luft og efterfølgende skreg af sine lungers fulde kraft. HVOR STORT!
Der kom lidt tåre i øjnene, men ikke en syndflod, for disse intense øjeblikke er fyldt med så meget koncentration og fokus på den lille og ikke mindst på Mette - der bare var så sej, at jeg helt glemmer mine egne følelser. MEN de kom senere og ikke mindst, da nyheden nogen timer senere skulle fortælles til en stolt farmor og farfar.
I dag søndag har vi det alle godt og i morgen skal vi hjem som den lille familie vi er blevet, til vores hus på solbakkevej 78.
Se de første billeder HER! |